Pwede Bang Mamaya?

Sporet trækker dig ind i et eventyrligt rum, hvor alt er sammenflettet: lyde, tanker, øjeblikke. Alt flyder, men som under hypnotisk indflydelse af noget gammelt og uudsigeligt. Ordene er næsten mystiske besværgelser, som man ikke har lyst til at analysere, men blot føle og forsvinde i deres rytme. Der er noget hyggeligt uklart ved det: som en gåde, som ingen kan løse, men som ikke mister sin tiltrækningskraft af den grund. Det føles som om du er smeltet sammen med musikken, og nu er alle disse rytmer dine tanker. Kun for dig. For skrøbeligt til at give en præcis forklaring.